Keder dine medarbejdere sig?
Du føler dig stresset på grænsen til at brænde ud. Dine medarbejdere har samme symptomer. I virkeligheden keder de sig måske og lider af "boreout", mens du brænder ud.
I en ny schweizisk bog "Diagnosis Boreout” anslår forfatterne Philippe Rothlin og Peter R. Werder, at omkring 15 procent af medarbejdere i den vestlige verden er ”aktivt uengageret” mellem kl. 9.00 og 17.00 Problemet tages meget alvorligt i Tyskland, hvor forfatterne afholder nu seminarer.
Studier i spildtid
Bogen er en udløber af et studie af spildtid, som Gallup foretog i 2005. En tredjedel af 10.000 respondenter sagde, at de ikke havde et udfordrende arbejde og brugte i gennemsnit to timer hver dag på private sysler for at slå tiden ihjel. Undersøgelsenviser også, attre ud af fire er”ikke-engageret”, men møder pligtskyldigt op uden energi og entusiasme. Hvis 15 procent altsåingenting laver, så laver yderlige 60 procent måske meget mindre end de vil indrømme.
Dårlig ledelse og pseudo-engagement
"Boreout" fungerer således: Strategien er uklar, chefen uddelegerer ikke, frustrerede underordnede efterspørger mere at lave, menfår kunensformige opgaver. Efter et stykke tid holder de op med at spørge og nyder fritiden ved skrivebordet med at strække opgaverne ud med lav intensitets ogen række pseudo-engagement strategier.
Chefen brænder ud – medarbejderen keder sig
Mange medarbejdere er så utilpasse at de bruger en stor del af arbejdsdagen på at simulere arbejde. Men simulering af arbejde underminerer på længere sigt deres selvværd – resultat: Chefen er på vej mod udbrændthed, mens hans medarbejdere er på vej mod boreout. Symptomerne er næsten ens. "Boreout" kommer i flere faser.
Fase I: ”Pælesidningskonkurrence” og sene mails
I den første fase er du stadig ivrigt men underudfordret og vil overbevise chefen om at du er værdig til mere tillid. Det fører til ”pælesidningskonkurrencer”, hvor man bliver på kontoret lige så længe som chefen -uanset om man har noget at give sig til. Derefter er taktikken med at tage papirer med hjem, som aldrig læses eller sende strategiske placeret sene mails, der selvfølgelig er skrevet inden for normal arbejdstid.
Fase II: Fra understimulering til arbejdsaversion
I næste fase bliver understimulering til decideret arbejdsaversion, og du bliver mere snedig. Kunstige deadlines giver timevis af ”fritid” på kontoret – eller ”strategiske forsinkelser”. Et projektteam har behov fra input fra en person i en anden afdeling. Du venter indtil personen er fraværende – i møde eller på rejse – før du ringer. Dermed bliver han ansvarlig for, at du ikke har noget at lave i nogle timer – eller dage.
Andre teknikker er falske maveonder, der kan give tid på toilettet til at læse blade. Med nye rygeregler, der påbyder rygere at forlade kontoret, er der observeret ”falske rygere”, som simulerer afhængighed for at slippe væk fra skrivebordet.
Ingen interesse i at afsløre understimulering
Det kan selvfølgelig undre, hvordan fænomenet kan optræde, når den gængse antagelse er, at alle er fortravlede og på kanten af stress i deres karrierestillinger. David Bolchover der har skrevet bogen: ”The living Dead: SwitchOff, Zoned Out – the Shocking Truth about Office Life”, giver følgende forklaring på hvorfor Den store løgn lever videre. De forskellige aktører har enten ingen interesse i at afsløre forholdene, er uvidende eller bygger deres forståelse på fejlagtige fordomme.
Topledelsens forfængelighed
Topledelsen har ingen interesse i at afsløre ineffektiviteten. Det skader omdømmet og trækker ned i deres eget hårdt oparbejdede image som stolte ledere, der kører en super velfungerende organisation. Uanset, hvor dygtige de måtte være kan ingen topchef have den fjerneste anelse om hvad der foregår på græsrodsniveau i en organisation med tusinder af ansatte.
Mellemlederen bedømmes individuelt
Mellemlederen skal ikke nyde noget af gøre topledelsen opmærksom på problemerne. Det vil reflekterer dårligt på dem selv, eftersom de er direkte ansvarlige for at motivere medarbejderne. På trods af deres formelle rolle, bliver de ofte bedømt på deres individuelle præstationer frem for teamets.
Medarbejderen har skabt et højprofileret image
Så er der medarbejderne med boreout. De skal ikke have noget af at afdække sandheden. De vil ikke fyres for ikke at bidrage. Desuden har de opbygget et image – endda overfor venner og familie – af at være uundværlige og ambitiøse karrieremennesker.
Politikerne støtter sig til fordomme
På det politiske niveau trives fordommene også. Højrefløjen er fokuseret på spild i den offentlige sektor, mens de opretholder en naiv vision om en privat sektor, der er særligkonkurrenceminded og supereffektiv. Venstrefløjen holder sig til fortællingen med hovedvægt på massivt overarbejde, der understøtter deres verdenssyn om hensynsløse kapitalister, der udbytter arbejderklassen.
Journalister ser verden fra deres egen virkelighed
Journalister, der arbejder med tætte deadlines i højkonkurrencemiljø, har ingen forståelse for forholdene i brancher, hvor indsatsen er mindre målbar.De er mere tiltrukket af historier om stress og massiv arbejdsbelastning, der ligner deres egen virkelighed.
Ledelseskonsulenter vil ikke bide den hånd der fodre dem
Ledelseskonsulenter har heller ikke interesse i af dække ineffektiviteten, da de er hyret af topledelsen. Ikke fordi de altid kun fortæller det ledelsen gerne vil høre, men fristelsen til at gøre netop det er simpelthen for stor. Man kan jo spørge sig selv, hvorfor de store konsulentfirmaer, der har årtiers erfaring ikke har haft mere effekt på den måde store organisationer leder deres medarbejdere?
Antiintellektuelle businessskoler
Businessskoler skulle som akademiske institutioner have interesse i at afsløre sandheden. Men de er ifølge ledelsesskribenten Charles Handy ikke udfordrende eller spekulative – de er antiintellektuelle. De vil som ledelseskonsulenterne ikke fornærme deres klienter i erhvervslivet, som de ofte er økonomisk afhængige af.
Ny tidsånd peger i en anden retning
Ifølge David Bolchover er hele dette kompleks oppe imod tidsånden. Fra at være fokuseret på at forstærke et billede af individuel status med en konstant fortælling om, hvor sindssygt travlt de havde og symboler i form af biler, dyrt tøj osv. er fremkomsten af personlige blogge, livsstil coaches og terapeuter af alle slags tegn på en ny trend. Ærlighed og åbenhed er på vej på mode.
Relaterede sider:
