Følg os på Facebook

Tilsynsbog - om arbejdstid og afvigelser

 
Den danske lovgivning er i overensstemmelse med EU's arbejdstidsdirektiv 93/104/EF af 23. november 1993, EU's arbejdstidsdirektiv 03/88/EF af 4. november 2003, FN's Konvention om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder af 16. december 1966, ILO konvention nr. 14 af 17. november 1921 om ugentlig hviledag samt ILO konvention nr. 106 af 26. juni 1957 om ugentlig fritid i handel og kontor.

Mange er ikke klar over, at arbejdstidsdirektivet er en præceptiv lov og kan ikke fraviges i virksomhederne. En præceptiv lov er forpligtende og skal overholdes.

 

Denne lov er fra den opdaterede og konsoliderede version af arbejdsmiljøloven og bygger således på lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. September 2017. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, som de er trådt i kraft.​
 

EU's Arbejdstidsdirektiv giver en minimumgaranti for:

  • en maksimal gennemsnitlig arbejdsuge (inklusiv overtid) på 48 timer.
  • en minimal daglig hvileperiode på 11 sammenhængende timer for hver 24 timer.
  • Pauser når arbejdsdagen overskrider seks timer.
  • En minimal ugentlig hvileperiode på 24 timer plus den daglige 11-timers (ialt 35 timers) hvileperiode for enhver syv-dages periode.
  • Minimum fire ugers betalt frihed om året.
  • Natarbejde begrænses til gennemsnitligt otte timer for enhver 24-timers periode

Afvigelser i arbejdstiden dokumenteres skriftligt

Alle virksomheder skal have en tilsynsbog, hvori den enkelte virksomheds forhold vedrørende hviletid og fri­døgn skrives ned. Det er først og fremmest afvigelser fra hovedreglerne, der skrives ind i tilsynsbogen eller på anden tilsvarende måde.
Oplys­ningerne i tilsynsbogen skal bruges til at dokumentere eventuelle afvigelser over for Arbejdstilsynet.

Det er selvsagt at arbejdstidsreglerne ikke må overtrædes. Hvis de alligevel bliver det, skal det noteres i en tilsynsbog.
 

Hvad skal noteres i tilsynsbogen

  • Alle afvigelser skal noteres i tilsynsbogen.
  • Møder og sluttid på de dage hvor der arbejdes mere end 13 timer og/eller hvor hviletiden er kortere end 11 timer skal noteres.
  • Første og sidste arbejdsdag i en arbejdsperiode af mere end 6 døgn skal noteres.
  • Alle afvigelser i arbejdstiden, som er opstået pludselig eller akut opstået.
  • Er arbejdstiden mere end 48 timer over en periode på fire måneder Den må højest udgøre 48 timer i gennemsnit per uge
  • Hvis du har arbejdet mere end 13 timer skal det tydeligt fremgå, hvor det har været nødvendig at arbejde mere end 13 timer, eller mindre end 11 timers hvile. Eller flere arbejdsdage end 6 døgn.

Følgende skal  præciseres:

• Hvilken afvigelse der er tale om

• Hvor lang tid

• Hvor mange ansatte var involverede

• Hvornår den fandt sted

• Hvorfor den fandt sted